Ejstrups Payback

SH778 Ejstrups Payback

Stg. 104cm

Pibe 16cm

Farve. Sort

Kåret i både Shetlænderforeningen i II kl B ,og Tysk forbund med 42 point (sølv)

Testet FRI i SA / Dværgvækst

Far : Diamond Hagenstrup

Mor : Pamela V.D. Engelenhof

Morfar : August V.D. Kosterweide

Vundet flere gange fløj, BIR, 4 x Champion og Overall Champ

Payback tager imod et begrænset antal fremmede hopper

Payback var ham der startede det hele. Vi havde haft OX arabere i 25 år me syntes vi ville prøve noget i den helt anden retning. En modpol. Kravet var at den skulle være sort, og en direkte modsætning af hvad vi ellers havde stående. Og ham fandt vi helt oppe i det nordlige Jylland.

Han bestod sin materialprøve i lange liner i 2014, blev kåret i Shetlænderforeningen i maj 2015 hvor han som den sidste gik igennem nåleøjet. Vi er virkelig taknemmelig for den kåring for han var på ingen måder sit optimale jeg, så de point han fik var virkelig velfortjent , men dommerne kunne heldigvis også se der var noget i ham.

6 mdr senere tog han revanche.

Han er simpelthen KONGEN. Overalt hvor folk ser ham, husker de ham. Han er bred og gør højlydt opmærksom på sig selv når han er ude.

Herhjemme bliver han brugt til dressur for lange liner og cirkus træning. Han er også en suveræn springer.

Han går i stod med vores egne hopper, og er meget mild, sød og spørgende. De skal ikke kigge længe på ham før han daffer stille af med hatten i hånden.

Vi har udstillet ham en del gange, med succes, men det er tydeligt at det er for vores skyld han yder sit bedste, for når der er gået noget tid så synes han det er nok og vil rigtig gerne hjem igen. Han er bare en rar og rolig hjemmedreng.