Aastrupgaards Onyx SH821
Mini Shetlandspony
Stg. 85cm
Pibe. 14cm
Farve. Cremello
Kåret i IIkl B med 37 point
Far : Hermits Chariot
Mor : Aastrupgaards Toffee
Morfar : Palte Bomlund
Onyx bedækker et begrænset antal hopper. Se i afsnittet bedækningsbetingelser
Testet bærer for SA/Dværggen (se mere om SA under billederne, og i afsnittet Sa/Dværggen )
Kan man andet end at købe en så kær lille fyr ? 🙂
Onyx baby
Lille bitte føl
Han har udviklet sig til alt hvad vi har drømt om. Mild, glad, social, elsker mennesker, god ved hopper, og sine venner. Nem i al omgang. Vi vil gerne ha noget bredde og kraft i vores ponyer, og det har han .. masser af…Og så kan han bevæge sig ind i himlen.
Vi faldt for Onyx længe før han blev født. Faktisk havde vi bestilt ham i den tro at det kunne simpelthen ikke lade sig gøre. Det skulle være fra en bestemt avler, mini og hingst. Det match tænkte vi ikke de havde, men ønsket var der jo, så selvfølgelig kom han… som den sidste ud af deres folinger. så da han var ca 2 timer gammel var han købt :).
Inden han i 2019 blev kåret tog vi en SA test. Overraskende viste han sig at være rask bærer. Men for os gjorde det ingen forskel. Vi havde nu bare fået et ekstra værktøj at arbejde med 🙂
Vi har efterfølgende taget af alle vores hingste og hopper.
SA / dværgvækst:
Lidt om hvad det betyder at bruge en bærer af SA/dværggenet.
Når en pony bærer dværggenet, er den ikke syg men bærer genet usynligt – det kommer altså aldrig til udtryk hos en pony der blot er rask bærer.
Det man frygter som avler er at lave et afkom der er bærer af SA genet i dobbelt dosis – da det i så fald ville kunne give et dværg afkom, som bærer præg af et dværggen.
Dværggenet gør overarmen på ponyen utrolig kort, derudover er der en del der ser lidt deforme ud i hovedet, og får problem med deres hove, der vil “kroge”. Dette kan være utrolig smertefuldt for ponyen og er selvfølgelig IKKE ønsket.
Det er dog utrolig nemt at forebygge ved at teste ponyerne. Nu hvor vi ved at Onyx er rask bærer af genet sørger vi for at de hopper han her får lov at bedække er frie ved gentest eller via aner/familie, og vi anbefaler derfor at teste sin hoppe inden den kommer her. På den måde kan føllet højest blive rask bærer ligesom Onyx selv er.
Mange sidder nok og tænker så.. Hvorfor tager de ham ikke bare ud af avlen. Det gør vi IKKE da vi faktisk er meget tilfredse med ham, hans fantastiske temperament, hans særdeles gode og kraftige lemmer med gode hove, unikke farve og gode bevægelser. Vi synes derfor at hans gode arvelige egenskaber opvejer, dette ene gen, som selvfølgelig ikke er ønskeligt. Men vi synes man skal lade være med at gå i panik over en bærer.. Da ponyen er rask, og det ALDRIG får en betydning såfremt man bare sørger for at han aldrig bedækker en anden bærer.
Nedarvningen af SA/dværggenet er som følgende:
Rask bærer af SA + FRI = 50 % rask bærer, 50 % FRI
Rask bærer af SA + Rask bærer af SA = 25 % FRI, 25 % Dværg (føllet har fået genet i dobbelt dosis, og er påvirket af det), 50 % bærer
FRI + FRI = 100 % FRI
Dværg + dværg = 100 % dværg
Dværg + FRI = 100 % rask bærer
osv.
Genet er derfor som det ses ovenfor helt og aldeles uskadeligt så længe man bare sørger for at bruge en fri til en der er bærer.
Og et gen der faktisk er i rigtig mange af vores ponyer rundt omkring, det har blot ikke været muligt at teste for det tidligere. Man navigerede derfor rundt i godt match vs dårligt, og derfor ubevist også måttet bedække i blinde, og håbe at man ikke kom til at krydse 2 bærer, hvilket nogle avlere fortæller at de har oplevet.
Vi er ikke sikker på problemet er så stort, men vi synes det er fint der er fokus på det – så vi kan avle sunde og raske shetlandsponyer.